Med Tanken #30 ser vi mod vold. Destruktion, krænkelse, hævn, krig, misbrug af magt. Men spørger også til ikke-volden: Fredelig aktivisme og modstand, omsorg og anstrengelse.
Vi ser mod det voldelige og voldsomme i sin overrumplende såvel som usynlige og uplacérbare karakter. For hvad der gør noget til vold er langtfra selvsagt. Vold er ikke kun fysisk. En revolutionerende moderne idé: Den psykiske vold. Ord kan skære dybere end en lussing eller utallige spark.
Midt i livets skrøbelighed gemmer der sig en uforsonlig kommen, der ryster og gør ondt: Tabet, altings forgængelighed, døden. Er døden voldelig eller fredelig? Er volden mon et udtryk for eksistensens voldsomhed - et spørgsmål om liv og død?
Naturen er voldsom, men er den også voldelig? Kan man kun udøve vold på levende væsener eller også mod ting, mod naturen? Er vi voldelige mod naturen, når vi tager ressourcer fra den? Genmanipulerer? Er det vold at fælde et træ sågar blot nogle grene?
Volden som et politisk middel. Den eneste vold, der er forsvaret i samfundet, er statens. Den suveræne vold; den ubetingede ret til borgernes liv og afstraffelse for opretholdelsen af den suveræne magt. Eller den statslige vold som sikkerhedspolitisk middel legitimeret gennem loven og udøvet via domstolene; hvordan nogle former for vold anses for at være legitime i politiinstansen og militæret. Men hvad skal man gøre, hvis denne ret misbruges – hvis ikke den udøves for et sikkerhedspolitisk formål? Når domstolene dømmer uretfærdigt? Er en ikke-voldelig stat overhovedet mulig?
Volden har ikke altid et genkendeligt ansigt. Der er de sociale strukturers vold: Kollektiv uvidenhed, ubevidst undertrykkelse, negligering af samfundsgruppers oplevelser forankret i traditioner, kultur og vaner. Magtstrukturer, der afgør vores sprogbrug og sætter sociale normer, der tilgodeser nogle sociale grupper og samtidig marginaliserer andre. Hvilke stemmer bliver ikke hørt? Hvilke kroppe bliver ikke vist frem, overset, hvilke bliver stemplet?
Meget vold udføres i uvidenhed: Gaslighting, implicit bias og fordomme, hvis indvirkning på adfærd kan skade andre, uden at man er det bevidst. Også selvskade, destruktive psykiske mekanismer og adfærd kan være ubevidste. Hvordan skal man tage stilling til det, man er uvidende om?
Volden og det voldsomme kan være bittersødt. Begærets skærende iver og mangel; forelskelsens besættelse og til tider fortærende karakter; sex. Hvilket forhold har det voldelige og voldsomme med nydelsen?
Vi er lige nu vidner til, hvor uhyrlige vi kan være mod hinanden: Drab, ødelæggelse, annihilering. Kald det folkedrab, kald det krig. Kan vold kun modsvares med vold? Kan man modsvare med fred? Kan man forsone sig med det utilgivelige? Kan vi modstå vold på trods af, at den kan melde sig som et tvingende behov?
Ofte forbindes menneskelig vold med det dyriske ved mennesket. Er denne forbindelse sandfærdig? Er menneskets vold umenneskeligt eller er den snarere uundgåelig?
Generelt set fremtræder der med alle typer vold et presserende etisk spørgsmål: Hvordan skal vi forholde os til den? Bør alt vold modstås, undgås? Skal vold være utvetydigt dårligt eller kan vold være godt? Kan vold legitimeres, være retmæssig? Som Walter Benjamin skrev: ”At give en kritik af volden er det samme som at fremstille dens forhold til ret og retfærdighed.”
Vi inviterer dermed til at tage et kritisk og nuanceret blik på volden. Alle formater er velkomne! Om det er billede, der skal formidle det, en artikel, digt, essay, analyse, dialog, vil vi glæde os til at se det. SEND SENEST D. 14 APRIL 2024: tankensredaktion@gmail.com
Venlig hilsen TANKEN
LÆS MED